26.10.2023
Dansk Sundhedssikring bliver en del af Topdanmark
Topdanmarks køb af Oona Health A/S og alle datterselskaber herunder Dansk Sundhedssikring er godkendt af myndighederne.
Købet ændrer ikke noget for dig som kunde. Dine vilkår, produkter og services forbliver uændret i Dansk Sundhedssikring og i vores søsterselskaber PrimaCare og DSS Hälsa.
Dansk Sundhedssikring fortsætter som en selvstændig virksomhed med støtte fra Topdanmark som en aktiv ejer og samarbejdspartner.
Købet betyder, at vi i Dansk Sundhedssikring bliver en del af Topdanmark-koncernen, og at vi sammen vil kunne udvikle endnu mere attraktive og innovative sundhedsløsninger til gavn for både privatkunder og erhvervskunder i begge selskaber.