Vi oplever alle stressreaktioner i en eller anden grad. Det kan være på arbejdspladsen, når vi står over for opgaver eller forandringer, der opleves udfordrende, eller hvis der er forandringer og omvæltninger i privatlivet. Stress er ikke nødvendigvis en sygdom men en belastning, der kan vise sig som både fysiske og psykiske reaktioner. Stressreaktioner kan opstå, når krav fra omverdenen eller krav, som vi bevidst eller ubevidst stiller til os selv, overstiger vores ressourcer fysisk og/eller mentalt.

Stressreaktioner over en kortere tid medfører ofte en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner. Det er en sund og naturlig reaktion, der hjælper os til at få øje på, at der er brug for justeringer i vores liv. Når man oplever stress, er det helt afgørende, at krop og sind får mulighed for at restituere og oplade.

Hvis stress tilstanden varer i uger eller måneder, uden løbende mulighed for at koble af, kan det udvikle sig til længerevarende stress. Dette er en uhensigtsmæssig tilstand, med vedvarende anspændthed og ulyst. Langvarig stress skal tages seriøst og håndteres for at undgå udvikling af reel sygdom.

Ved en stressbelastning vil kroppen sende en række karakteristiske signaler. Kortvarig stress bliver man ikke syg af, men signalerne skal håndteres for at holde balancen mellem krav og ressourcer. Vær derfor opmærksom på følgende signaler, der kan være tegn på, at noget skal justeres i dit liv.

Vi reagerer ikke ens på belastninger, men du kan lære din egen respons bedre at kende. Det er forandringen du skal være obs på. Spørg med fordel dine nærmeste, hvordan og om de oplever ændret reaktioner hos dig. Det kan være første skridt til bedring.

1. Tal med andre om det. Fællesskabet omkring dig er en vigtig del af løsningen.

Du kan selv gøre flere nyttige tiltag, der kan forebygge og behandle stress. Det er dog vigtigt ikke at stå alene med det. Tal derfor med andre om, hvordan du har det, hvilke problemer du oplever. Spørg om hjælp, hvis du har brug for det. Det i sig selv kan reducere følelsen af stress. Det er en myte at stress vokser, hvis man taler om det. Det vokser, hvis du ikke får justeret og restitueret.

Er det i dit privatliv, at du oplever stress?
Ved at dele dine signaler med personer, du har tillid til, kan du støttes til at få et overblik dine belastninger. Er det i familien de findes, så forsøg i fællesskab at lave en liste over både belastninger, og ting der giver glæde. Efterfølgende kan I sammen planlægge hvor I kan justere i jeres hverdag.

Er det på din arbejdsplads, at du oplever stress?
Forebyggelse og håndtering af stress er et fælles ansvar på arbejdspladsen. For at din leder kan hjælpe dig, er det afgørende med dialog om hvilke udfordringer samt justeringsmuligheder, der bør handles på. Bed derfor om en samtale, hvis din leder ikke allerede har rakt ud til dig. Oplever du det svært at tale med din leder om dine stresssignaler, så kan du med fordel bruge bruge livshjulet eller denne pjece som indledning til samtalen.

2. Sørg for at restituere tilstrækkeligt

Vores mentale sundhed hænger nært sammen med vores fysiske krop. Der er konstant reguleringer i gang for at sikre et velfungerende liv både mentalt og fysisk. Det sker helt automatisk men kræver en passende mængde restitution for at genopbygge både mentale og fysiske ressourcer. Det er en helt afgørende faktor for at forebygge og behandle stress signaler.

Der er flere veje til restitution. Søvn er en af de vigtigste, derudover er det med at finde måder, der fungerer for dig personligt. Giv din livsstil opmærksomhed både ift. kost, bevægelse, pauser i alle former f.eks. med åndedrætsøvelser, meditation og tid i naturen. Vælg den vej der passer dig bedst for at regulere dine ressourcer og energi.

Søvn
Den gode nattesøvn skal understreges særligt, da det er den ultimative og allervigtigste form for restitution. Når vi sover genoplades både krop og psyke. Søvnproblemer er ofte en af de første tegn på, at der er noget på spil i dit liv og kan ofte hænge sammen med bekymring og stress.

Bevægelse og livsstil
Motion og bevægelse er vigtigt, også når man er stresset, da reaktionen på en belastning begrænses, når man er i god form. Bevægelse og motion styrker rent fysisk din hjerne. Du får f.eks. ikke samme høje puls og blodtrykket stiger mindre ved en belastende situation. Når du motionerer, har du bedre evne til at forbrænde de stresshormoner, der ophober sig. Det er en simpel måde at øge dit mentale velvære. Selv lidt bevægelse hver dag kan gøre en forskel som at gå en tur med hunden eller gå en tur i frokostpausen.

3. Overblik, planlægning og prioritering

Når man er ramt af stress, kan alt nemt føles overvældende, og det kan være svært at se, hvor man kan lave justeringer. Et enkelt og effektivt værktøj, der kan hjælpe dig med at få mere overblik, hedder Livshjulet.

Med Livshjulet kan du på en simpel måde få overblik over, hvor du har behov for at justere for at balancere dit liv, så det fungerer godt for dig. Brug det evt. i din samtale med dine nærmeste, din arbejdsplads eller din læge, hvis du har brug for det. Livshjulet finder du i pjecen, som kan downloades øverst på denne side.