Søvnproblemer er ofte en af de første tegn på, at der er noget på spil i dit liv og kan ofte hænge sammen med bekymring og stress. Nedenfor får du otte gode råd til at opnå bedre søvn.
1. Sov 7-8 timer i en god seng, i et køligt værelse med frisk luft, hvor du kan undgå lys og lyde.
2. Prøv at finde en fast søvnrytme – gå i seng og stå op på samme tidspunkter hver dag. Også i weekenden.
3. Vær fysisk aktiv, men ikke i de sidste timer før du skal sove.
4. Slap af, før du går i seng – undgå arbejde, e-mails, konflikter og stærke oplevelser de sidste timer, inden du skal sove.
5. Spar på mad og drikke inden sengetid - undgå især kaffe, te, cola og andre drikke med koffein efter klokken 16.
6. Stå op, hvis du ikke kan sove. Læs, hør rolig musik e.l. i en halv times tid, før du lægger dig igen.
7. Undgå så vidt muligt sovemedicin. Det er vanedannende og virker kun i en kort periode.
8. En lille lur (ca. 30 min.) midt på dagen kan give ny energi.